Main Content

Hos os er der kun én kvalitetsnorm, der tæller i den sidste ende: Din tilfredshed i alle forhold.

Kvalitet er ikke tomme ord hos Weidemann, men en daglig virkelighed "Made in Germany". For en ægte Weidemann kommer fra et af de mest moderne produktionsanlæg for hjul- og teleskoplæssere i Europa. Fabrikken i Korbach i Nordhessen, der blev indviet i 2007, garanterer en kontinuerlig høj kvalitet på vores produkter. Dette medfører en sikkerhed, komfort og økonomi, som du altid kan regne med.

Kvalitet fra begyndelsen

Hos Weidemann begynder kvaliteten på et meget tidligt tidspunkt, fordi overholdelsen af de definerede arbejdsprocesser tages alvorligt. Weidemanns eget kvalitetssikringsteam kontrollerer de tilkøbte dele, som anvendes i Weidemanns produktion. Dette gælder både nye dele og seriedele. I den forbindelse tilpasses de leverede dele regelmæssigt til konstruktionens 3D CAD-data. Hvis der under kontrollen konstateres en fejl i en del, sendes der omgående en rapport med fotos til dokumentation til leverandøren med henblik på udbedring.

Kvalitet skaber merværdi

 

Et af de væsentligste kendetegn ved de specielle kvalitetskrav hos Weidemann er pulverlakeringen. For at kunne garantere et perfekt underlag til en optimal, langtidsholdbar lakering har vi installeret en centrifugal sandblæser foran lakeringsanlægget. Selv store moduler med komplicerede geometrier kan således forberedes optimalt til pulverlakering eller almindelig lakering.

Hvorfor bruger vi to forskellige lakeringsprocesser?

 

Pulverlakeringen er naturligvis kvalitetsmæssigt den bedste overfladebehandling. Ca. 80 % af vores dele forsynes med pulverlakering. Men ved denne proces skal der opnås en objekttemperatur på 180 °C i mindst 10 minutter. Kun på den måde opnår man en optimal forbindelse mellem pulveret og komponenten – og det er i sidste ende det, der giver den fantastiske holdbarhed! På grund af denne store varmepåvirkning er det derfor ikke muligt at lakere alle dele: Weidemann lakerer ca. 20 % af delene i en vådlakeringsproces. Det er tilfældet ved moduler, der på forhånd er fyldt med olie eller har bløde tætninger, som f.eks. aksler og cylindere, og som ikke tåler varmepåvirkningen. I modsætning til almindelig vådlakering forlænger pulverlakeringen maskinernes levetid betydeligt og er derfor en mere effektiv produktionsmetode. Pulverlakering er desuden meget miljøvenlig, da vi arbejder med genanvendelse af udgangsmaterialerne i anlægget.

Kvalitet er godt – slutkontrol er bedre

 

Alle Weidemann maskiner, der forlader vores fabrik, har gennemgået en omfattende slutkontrol. Det giver vores kunder en garanti for lang levetid og pålidelighed, høj grad af betjenings- og reparationsvenlighed og lave driftsomkostninger. Ved hjælp af en defineret checkliste gennemgår alle maskiner en udførlig slutkontrol. Påfyldningsmængderne kontrolleres, motorerne indstilles korrekt, og eventuelt konstaterede mangler afhjælpes. Derefter køres med køretøjerne på vores udendørs testbane, hvor alle vigtige funktioner endnu en gang aktiveres og efterfølgende afprøves: Maskinens hastighed, de forskellige hydrauliske tryk, måleværdierne for bremsens deceleration, leddets penduludslag samt den optimale motorhastighed.

Alle afprøvninger noteres i en slutrapport, så det altid fremgår, hvem der har foretaget slutafleveringen af den pågældende maskine. Efter slutafleveringen får den ordreansvarlige via EDB meddelelse om, at maskinen er færdig. Samtidig vedlægges maskindokumentationen alle dokumenter vedrørende maskinen, som f.eks. maskinkort, checkliste og følgeseddel for produktionen samt afleveringsrapport, så det til enhver tid kan dokumenteres, hvilke komponenter der er monteret i den pågældende maskine.

Medarbejdere på alle niveauer udviser kompetence og ansvar for kvaliteten. Således kan menneskelige kvaliteter gå hånd i hånd med proceskvaliteten. Via innovative bonussystemer i fabrikkerne honoreres produktivitet, overholdelse af leveringsfrister og produktkvalitet. På den måde øges medarbejdernes kvalitetsbevidsthed, præstation og tilfredshed, hvilket kommer vores kunder til gode. Som du kan se: Som førsteklasses leverandør lægger Weidemann stor vægt på en høj kvalitetsstandard – og alle medarbejdere hos Weidemann gør hver eneste dag en indsats for dette.

Prøv en gang at kaste et blik ind i produktionen hos Weidemann: