Main Content

Vellykket samarbejde gennem 20 år: Weidemann og Stemas Maskinsalg A/S

Weidemanns administrerende direktør, Bernd Apfelbeck, siger tak til Hans Holm, Administrerende direktør JMM Group Danmark og Robert Kjærgaard, Stemas Maskinsalg A/S´s direktør, for et langt og godt samarbejde.

I 1981 blev Stemas Maskinsalg A/S stiftet i den danske by Aabenraa og har nu været aktiv i Skandinavien i mere end 35 år. Allerede i de første år har man beskæftiget sig med læsseteknik, og man fik hurtigt også produkter, der kunne anvendes i byggeindustrien. Siden 1999 har Stemas Maskinsalg A/S været en del af JMM Group og ekspanderede kontinuerlig videre. I dag er der ansat 39 medarbejdere hos Stemas i Danmark, og de er områdedækkende med deres hovedsæde i Hadsten samt yderligere to lokaliteter i henholdsvis Køge og Vojens.

I 1996 blev Stemas importør for Weidemann hjullæssere og åbnede dermed segmentet landbrug og hesteopdræt og kommunal anvendelse. Men det stod hurtigt klart, at Weidemann maskinerne havde bredere anvendelsesmuligheder, eksempelvis inden for i byggeindustrien og udlejning, i have-/landskabsanlæg, på minkfarme, på havne, i handelsvirksomheder, i forlystelsesparker, osv.. Weidemann-sortimentet indeholder et bredt sortiment fra de små kompakte læssere, de såkaldte ”Hoftracs” over mellemstore serier op til store kraftfulde hjullæssere og teleskoplæssere. Siden 2010 har Weidemann ligeledes tilbudt små kompakte teleskoplæssere, som til dags dato er en sjældenhed på markedet. Weidemanns produktsortiment tilbydes også i Norge og på Grønland igennem Stemas. I Norge har Stemas sit hovedsæde i Gullaug i nærheden af Oslo. Derudfra tager Sales Manager Morten Iversen sig af et omfangsrigt netværk af 13 forhandlere.

”De adrætte og kompakt byggede maskiner med en god kiplast er nemme at sælge i Danmark og Norge - det gør også disse maskiner så succesrige, at mange af modellerne kan transporteres til forskellige arbejdssteder på en maskintrailer”, siger Robert Kjærgaard, Stemas Maskinsalgs direktør. ”Derudover sælger vi Weidemann produkter på Grønland - her er det mest de store kraftfulde hjullæssere, som anvendes, ofte kabinemaskiner. Vi tager os af forhandlerne på det grønlandske marked fra vores hovedsæde i Hadsten. Det er vigtigt for os at kunne dække alle områderne salg, kundeservice og reservedele på alle vores lokaliteter og afdelinger, sådan at vi kan tilbyde vores kunder en gennemgående høj kvalitet og efficiens.”

Mærket Weidemann dækker alle behov for Stemas-kunderne. De forskellige størrelser og maskintyper muliggør passende løsninger til forskelligartede brancher, virksomhedsstørrelser og virksomhedstyper. Det omfangsrige program af maskiner kan derudover anvendes inden for mange andre områder og bliver dermed til et multitool.

Også Weidemanns administrerende direktør, Bernd Apfelbeck, er begejstret for det mangeårige sammenarbejde: ”Vi glæder os meget over de 20 år sammen med Stemas Maskinsalg A/S i Danmark samt Norge og Grønland. Vi har en stærk distributionspartner ved vores side med Stemas-teamet, som har formået at etablere Weidemann læsserne på markedet, således at vi i dag har opnået en førende stilling. I alle disse år har Weidemann, såvel som Stemas, udviklet sig. Vi er vokset sammen og handler innovativt i forhold til markedet. Ikke mindst den åbne dialog inden for områderne produktudvikling, salg og after sales, har dette aktive partnerskab bidraget til. Vi glæder os til de kommende år sammen med Stemas.”