Main Content

Elektrisk, emissionsfri og så innovativ som altid

Den forbedrede Weidemann Hoftrac 1190e med litiumionbatteri.

Hvis du vil undgå CO2-udledning, støj og røgpartikler i bygninger og under arbejdet, kan du med den fuldt elektriske 1190e fra Weidemann arbejde helt emissionsfrit og tydeligt lydreduceret (zero emission). Inden for landbrug og hesteopdræt er det en fordel for både føreren og den kostbare dyrebestand. På det kommunale område kan maskinerne med fordel bruges på kirkegårde, i lagerbygninger eller i byernes indre miljøzoner. Også i hotelbranchen og industrisektoren er det stadig vigtigere at have et udstødningsfrit og lydreduceret arbejdsmiljø.

Hos den kompakte, fuldt elektrisk drevne hjullæsser fra Weidemann er det allerede virkelighed: 1160 Hoftrac® har været serieproduceret siden 2015. I løbet af årene har mange kunder helt bevidst valgt disse fordele til, og de vil nødig undvære de elektrisk drevne maskiner i deres arbejdshverdag. Med 1190e introducerer Weidemann en komplet forbedret model med litiumionbatteri. Der tilbydes et udvalg af førerpladser, så 1190e kan bruges til mange forskellige formål: Fast sikkerhedstag, foldbart sikkerhedstag eps (Easy Protection System), der er beregnet til lav passage. Desuden gør den nye, specielt udviklede kabine læsseren i højere grad uafhængig af vejr og vind.

Den nye 1190e giver kunden mange nye funktioner og muligheder for individuelt udstyr og behovsorienteret arbejde – her følger et overblik over de vigtigste kendetegn:

  • Det er muligt at vælge mellem 3 vedligeholdelsesfri litiumionbatterier: Standard er 14,1 kWh, desuden tilbydes 18,7 kWh eller 23,4 kWh. Desuden er der som standardudstyr indbygget en onboard-oplader på 3 kW. En ekstra onboard-oplader på 3 kW, der øger opladningskapaciteten til 6 kW, kan tilkøbes. Det forkorter opladningstiden, navnlig ved det mellemstore og det store batteri.
  • Et indbygget batteristyresystem (BMS) med tydeligt forhøjet ladestrøm, forvarmning til driftstemperatur, kortvarig lynforsyning ved ekstrem belastning samt permanent overvågning af batteriets temperatur: Alt det øger batteriets effektivitet og udelukker fuldstændig fuld afladning af maskinen.
  • Opladningen sker via en let tilgængelig, central opladningsklap på maskinens højre side. Bag klappen er stikkontakten, aktiveringskontakten og opladningsvisningen. Ladekablet er udstyret med en kontrolboks, der øger sikkerheden. Det forhindrer effektivt overbelastning af opladeren og ladestanderen.
  • Ladekablet (type 2-stik på maskinen) kan kombineres med et utal af forskellige stik: 230 V Schuko, 400 V stærkstrøm eller type 2-stik med vægoplader (plus andre adapterstik). Alt i alt giver det nye fleksible ladesystem en effektiv og sikker opladning og passer til forskellig infrastruktur på arbejdspladsen.
  • Maskinen er udstyret med to separate elmotorer: en køremotor (6,5 kW) og en motor til arbejdshydraulikken (8,5 kW). Det sikrer det lavest mulige energiforbrug, fordi maskinens kapacitet kun udnyttes, når det er nødvendigt. Køremotoren sikrer en dynamisk og kraftfuld fremkørsel.
  • Den særligt sikre, elektriske parkeringsbremse har både en auto-hold- og en hill-hold-funktion. Bremsen aktiveres automatisk, når maskinen står stille, køreretningen indstilles til neutral, eller føreren forlader sædet. Ligeledes frigøres parkeringsbremsen automatisk, når maskinen sættes i gang med speederen. Naturligvis kan bremsen også aktiveres eller deaktiveres manuelt ved betjening af kontakten. Desuden genvinder bremsesystemet energi via den såkaldte rekuperation, og det forlænger køretiden betragteligt.
  • Den trinløse justering af oliemængden i den 3. styrekreds muliggør brug af påmonterede dele, der drives med vedvarende hydraulisk funktion. Således kan oliemængden tilpasses individuelt til det pågældende udstyr. Og føreren kan arbejde komfortabelt og effektivt med både maskine og udstyr.
  • Hvis der er brug for en mere fleksibel anvendelse på flere lokationer, kan 1190e’ren uden videre flyttes på en 3,5 tons-anhænger.

Med den nye 1190e tilbyder Weidemann nu også en kabineversion, så den kan bruges hele året. Kabinen sikrer komfortabel og sikker kørsel og har mange nye funktioner:

  • På trods af den kompakte konstruktion er der i kabinen god plads til føreren; de skridsikre trin sikrer let ind- og udstigning.
  • De lavtsiddende ruder, et stort tagudsnit og maskinens afkortede og skrå bagende giver et fremragende panoramaudsyn fra maskinen.
  • Et gennemtænkt varmekoncept opfylder alle krav: Elektrisk opvarmede front- og bagruder for optimalt udsyn i al slags vejr, varmesystem som standardudstyr, komfortvarme med endnu større power samt tagpanelvarme, der giver behagelig strålevarme ovenfra.
  • Der er god udluftning også uden klimaanlæg: Højre og venstre dør kan låses for god spalteventilation, og både højre og venstre dør kan åbnes 180°. Det samme gælder for bagruden.
  • Nyt interiør med et farveorienteret betjeningskoncept, multifunktions-joystick og ergonomisk placeret display gør arbejdet sikkert og komfortabelt.
  • Og der er endnu mere komfort: DAB+ radio, højdejusterbart højre armlæn, justerbar ratstamme, komfortabelt førersæde (med sædevarmer/luftfjedring) og diverse hylder.

For sine innovative detaljer har den nye 1190e fået Equitana Innovationsprisen og Sommet d`Or i Frankrig.