DownloadsMessekalenderKontakt
Weidemann _ Home
ProdukterSalgServiceVirksomhederI Action
 
000029_intro.jpg
Introduktion
Tekniske data
Udstyr
Ekstraudstyr
Dimensioner
Billederne

 

Hoftrac® 1240 CX35 LP
Et lille skridt for brugeren – et stort og innovativt skridt for fremtidens læssergeneration!

Atter nyt fra Weidemann! 1240 CX35 LP sætter allerede i dag nye standarder for fremtidens læsser-generationer: Kraft, komfort og sikkerhed - stabile køreegenskaber på grund af den lave siddeposition og det jordnære tyngdepunkt, kompromisløs lav højde til problemløs gennemkørsel i lave rum, kompakt konstruktion med forbløffende løftehøjder, lave emissionsværdier og økonomisk brændstofforbrug. Dermed tilbyder vi en læsser, som forener den sædvanlige gode funktionalitet og økonomi med endnu bedre køre- og betjeningskomfort. Udviklet til professionelle – baseret på Weidemanns erfaringer fra fire årtier.

Den enorme efterspørgsel efter kompakte læssere, som kan bruges til passage af særligt lave gennemkørsler, satte udviklingen af 1240 CX35 LP i gang. Maskinen har betydeligt lavere højde, da førerens siddeposition er placeret lavere - når bøjlen er klappet ned, er den kun 1,60 m. Øvrige fordele: nem opstigning og behagelig kørsel på grund af den tætte kontakt til arbejdsområdet.

Den besværlige opstigning hører fortiden til. Ved 1240 CX35 LP er der kun et lille trin – og derfor kan du uden besvær tage plads på førersædet. Med den lave siddeposition har du bedre kontakt med jorden og dermed en bedre fornemmelse for undergrunden. Læsseren har desuden et meget lavt, jordnært maskintyngdepunkt, som ikke kun øger stabiliteten, men også skaber en ekstremt sikker og behagelig kørsel.

I 1240 CX35 LP anvendes der den nyeste motorteknik fra Perkins. Trods lavere emissionsværdier har de nye dieselmotorer økonomiske værdier for brændstofforbrug. En modificeret indsprøjtningspumpe garanterer præcise indsprøjtningstider og indsprøjtningsmængder. Ydelses- og støjværdierne er forbedret betydeligt. Den samlede værdi for mekanisk støj og forbrændingsstøj er blevet reduceret med mere end 3 dBA. Den behagelige, afbalancerede måde at køre på er et ekstra plus for føreren.

Trods den kompakte konstruktion og den ekstremt lavtbyggede maskine opnås der en løftehøjde på 2,40 m. Den nykonstruerede forkrøppede læssearm giver også et optisk indtryk af denne ydeevne. Den er vridningsfast, arbejder præcist selv ved høj belastning og er udformet, så overblikket over arbejdsværktøjet altid er optimalt, selv når armen er hævet.

1240 CX35 LP udmærker sig ved kompakt konstruktion og lav venderadius, så arbejde selv i de trangeste rum kan udføres uden problemer. Smalle gennemkørsler og snævre døre er ingen hindring mere. Den ideelle kombination af størrelse, kraft og hurtighed gør denne læsser til en pålidelig partner.
Indlysende fordele:
Mere komfort og bedre kørefornemmelse på grund af den ekstremt lave siddeposition
Ekstremt lav konstruktion, forbløffende løftehøjder
Lav siddeposition for behagelig kørsel
Styrtbøjle og førersæde, som kan klappes ned
Nyeste motorteknik - Perkins 400-serien – økonomisk forbrug, lave emissionsværdier
Kompakt konstruktion og lav venderadius
ImpressumJuridisk info Webdesign: SHORT CUTS GmbH